<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Claus Warming Feed</title><link>http://blog.clauswarming.dk/</link><description>&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Debat, holdninger og meninger er en vigtig del af det danske demokrati&lt;/strong&gt;. Heldigvis er vi mennesker ikke altid enige. Endnu bedre er det at vi i det danske samfund i den bedste demokratiske ånd evner at bruge fredelige redskaber til at overbevise, synliggøre de holdninger vi hver især går ind for. &lt;/p&gt;</description><item><title>Akut indsats i nærområdet</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=17</link><description><![CDATA[ Den akutte indsats skal ske helt, helt tæt på åstedet. Det er vigtigt at alle danskere kan førstehjælp og kan bidrage med livsgivende hjælp tæt på den eller de mennesker, der kommer ud for hjertestop. Det glæder mig derfor at der er fokus på hjertestartere. Lokalt er de placeret fornuftige steder. Nu gælder det om at vi får gjort dem nemt tilgængelige for den eller de borgere, der har brug for ”værktøjet” ved akutte situationer. Det har lykkedes Venstre i Regionsrådet at få afsat midler til en kampagne, hvor der bliver sat fokus på at hjertestarternes tilgængelighed skal være optimal for alle. En hjertestarter placeret ved den lokale hal skal også kunne anvendes om natten, når der er lukket. Vi ved den nærmeste vej til overlevelse ved hjertestop er en hurtig indsats. Vi skal alle gøre vores ypperste for at hjælpe naboen, kollegaen, vennen, sportskammeraten. Min egen oplevelse var for mig tankevækkende og overbeviste mig endnu engang om at vi alle skal være bevidste om at hjertestartere skal være funktionelle og nemt tilgængelige og vi skal alle kunne yde førstehjælp som first mover. 
 ]]></description><pubDate>Thu, 17 May 2012 00:39:07 +0200</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Ligestilling er mere end køn...</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=16</link><description><![CDATA[  I min egenskab af at være medlem af ligestillingsudvalget har jeg sammen med mine gode kollegaer besøgt rigtig mange forskelligartede institutioner og personer der har med ligestilling at gøre.  
 Med min liberale baggrund var det med en vis skepsis jeg startede arbejdet med ligestilling op. Handlede det endnu engang om nogle “rødstrømper” der lige meget hvad ville have slået fast at alt ligestilling handler om det svages køns kamp om retfærdighed. Heldigvis blev jeg positiv overrasket. “Kønskampen” i traditionel forstand fyldte ikke ret meget. Istedet for ligeløn handlede kampen mere om hvordan flertallet af Sundhedsområdets ansatte, patienter og pårørende, kunne opleve en ligeværdig hverdag med et udviklende indhold. Et indhold, hvor der er taget højde for at kvinderne er i flertal, når det handler om varetagelsen af sundhedsopgaverne. Personligt undrede det mig at selvom der var/er majoritet af kvindelig personale ser vi ofte at det er mænd der er tillidsmænd og/eller chefer. Det virker som om at når det gør rigtigt “ondt” og det kommer til de konkrete ligestillingsmæssige forhold ønsker kvinderne ikke at sætte sig i karaktér og påtage sig det ledelsesmæssige ansvar. Uheldigt da et stort flertal af de ansatte i sundhedssektoren er kvinder…….. 
 Ligestillingsudvalget har været vidt omkring. Der har på tværs af partier i Regionsrådet været enighed om at forhold som køn, etniske, psykisk syge, pårørende, børn og unge m.fl. har betydning for lighed i sundhed. Netop Lighed i sundhed er det altafgørende når vi taler om ligestilling i sundhedssektoren. Køn er blot en af faktorerne. Faktorer som psykisk sygdom, etnisk baggrund, ældre umyndiggjorte, diverse ekstremt syge if. kræft, hiv og andet har meget, meget større betydning end det almende til tider ofte brugte tema om kønsdimensionerede ligestillingsspørsmål. 
 Derfor vi skal bruge kræfterne rigtigt. Vi skal forstå den enkelte danskers baggrund for at kontakten til sundhedssektoren opleves positivt. Vi skal i Danmark evne at bruge mænds og kvinders stærke sider i bestræbelserne på at sikre velfærd både for mænd og kvinder 
 ]]></description><pubDate>Sun, 26 Feb 2012 13:44:13 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Den arbejdsdygtige dansker kan vi regne med....heldigvis</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=14</link><description><![CDATA[ De næste år går rigtig mange danskere på pension. Den demografiske udfordring bliver enorm. Danmarkshistoriens største årgang 46 forlader helt arbejdsmarkedet. Med bevidstheden om at årgang 83 var den diametrale modsætning som den mindste årgang i nyere tid giver det nogle gevaldige strukturelle udfordringer, hvis vi ikke handler i tide.    Det er alt afgørende at vi sikrer et arbejdsmarked i bevægelse, hvor alle arbejdsdygtige danskere får de bedste muligheder for at udvikle sig.      Uddannelse til de unge og efteruddannelse til de lidt ældre skal gøre arbejdsstyrken klar til et samfund, hvor vi både skal evne at være menneskelige nærværende og være parate til at tage ny teknologi i anvendelse som et naturligt supplement. De varme hænder, nærværet skal positivt følges på vej af mekanik som robotstøvsugere, telemedicin, online psykiati.      Et faktum, der nok for nogen vil være en mental udfordring af de helt store. Vi skal have respekt for at det er en ny tilgang. Argumenterne fra de der ikke ønsker ændringer, vil være at det menneskelige netværk vil lide et knæk. De vil sige "ensomheden vil ramle ind hos den enkelte ældre, syge". Her er det vi skal skele til forskningen både her i DK og i det store udland. Tilbud som online kontakt via et enkelt tryk på en knap og en fladskærm betyder faktisk at den enkelte ældre og/eller udsatte oplever at de får mere kontakt, flere samtaler med andre mennesker end de havde uden hjælpemidlerne.     Den arbejdende dansker skal tilegne sig viden om teknologien og bør tage velfærdsteknologien til sig. Hvis vi ikke gør det vil taberne være vores ældre og svage medborgere. Jeg oplever dog at signalerne hos den danske arbejdsstyrke er klar. Danskerne har heldigvis mod på at anvende moderne hjælpemidler. Danskerne vil udfordrer demografiudviklingen og hjælpe velfærden positivt på vej.        
 ]]></description><pubDate>Tue, 07 Feb 2012 22:50:54 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Fokus på det nære og mulighederne</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=13</link><description><![CDATA[  Når vi tænker på vores nære relationer tænker vi ofte på om vi er for afgrænset i vores egen smålighed. Er det i orden at vi tænker på vores børn og unges muligheder for at komme sikkert og smidigt i skole og til deres uddannelsesinstitution. Er det i orden at vi tænker på at det reelt er muligt at cykle uden at være i overhængende fare for at blive kørt ned. 
 Er det i orden at der i forhold til sociale opgaver tænkes i økonomiske muligheder fremfor menneskelige fordele. Er det fornuftigt at der tænkes i kortsigtede økonomiske fordele frem for samfundsmæssige medmenneskelige hensyn. Der er flere rigtig gode eksempler på at at kommuner vælger at tage socialpsykiatriske opgaver hjem selvom det ikke er optimalt for den enkelte. Som eksempel er i mine øjne klart kommunernes enkeltmandsprojekter, der bør undersøges til bunds. Vi har i nyere tid set eksempler, hvor det har og er et kæmpe problem både for personalet og for "patienterne". 
 Alt for mange patienter har lidt overlast. Det er vigtigt at de rette rammer er til stede. Min klare holdning er at vi skal sikre at patienterne tilbydes den bedste behandling. I det daglige er der ikke tvivl om at der er "kamp" om patienterne. Kommuner og Regionerne vil gerne have opgaverne. En kamp der ikke er hensigtsmæssig if. den enkelte patient, men nogle gange nødvendig for den enkelte kommunes, regions økonomi. 
 Desværre er det et løbende konfilktområde der endnu ikke er løst selv her fem år efter den sidste kommunalreform. Der er i min bevidsthed ikke tvivl om at det er kommunernes ønske om at tilegne sig så mange opgaver som mulig, der har gjort udslaget. På den anden side er det trods alt Regionernes og folketingets vaghed if. at bringe fagligheden i fokus. Min vurdering er at nogle kommuner af nød har valgt at tage uhensigtsmæssige opgaver hjem. Reelt er det folketingets medlemmer og tildels regionsrådsmedlemmerne, der ikke har formået at få synliggjort vigtigheden i at opgaver af tværgående karatér ikke optimalt sikres via enkeltkommuner, men bør ske via tværkommunale og/eller regionale tilbud. 
 Kan samarbejdet være endnu mere optimalt i fremtiden? Helt sikkert. Vi skal være stærkere til at forstå at bruge fordelen if. de sektorielle faktorer. Ligesom vi skal være kritiske if. de enkelte sektores gøren og laden. Lad os være konstruktive kritiske til gavn for en helhedsorienteret behandling. Problematikken vedr. socialpsykiatrien er et eksempel et andet er udfordringerne med den kollektive trafik. Løsningerne for den skolesøgende, den ældre mv. der ikke har bil er ikke altid helt optimale, da der er et tredelt ansvar i lille Danmark. Uheldigt og der er helt klart plads til forbedringer alt sammen til gavn for den enkelte dansker. 
   
  
 ]]></description><pubDate>Sat, 04 Feb 2012 23:33:27 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Livet er uforudsigelig og ubarmhjertig</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=12</link><description><![CDATA[  Jeg har senest i dag og gennem en tid oplevet at gode venner, bekendte, naboer drager afsted fra vores dejlige jord i en alt for tidlig alder. Det er ikke blot tankevækkende men også skræmmende at vi i vores moderne samfund har med en sygdom, vi pt. næsten er magtesløse overfor. En "parasit", der langsomt æder gode, dejlige mennesker op bid for bid. Et monster der gør alt for at lave skade på sagesløse. Det er uden barmhjertighed og helt uden at vi kan forudsige det. 
  Kræften  er nutidens pest. En forfærdelig sygdom, der endnu ikke er under kontrol. Et fænomén, der påvirker rigtig mange. Hvem kender ikke en nabo, en ven, et familiemedlem, der har fået en kræftdiagnose. Gode mennesker der i en periode skal kæmpe deres livs kamp. Nogle vinder kampen andre bukker under, selvom de har gjort alt rigtigt i livet. Nutidens værste pestilens skelner ikke. Gode folk, der gør alt det rigtige for de svageste i samfundet får ingen fribillet. Den gode familiefar eller mor rammes også. Barnet der netop er startet livet går heller ikke fri..... 
 Det er tankevækkende og livsbekræftende at de fleste kræftramte har en stor tro på livet. De siger og tænker at  livet skal leves.  Alt sammen på trods af de er alvorligt syg af kræft. Heldigvis er vi kommet et stykke længere med forskningen, men det skal være endnu bedre. Vi skal gøre alt for at hjælpe forskningen på vej så vi kan få bekæmpet det værste fænomén i vores tid. Vi skal gå til angreb på kræften. Vi skal afsætte de nødvendige midler for at bekæmpe et ødelæggende, forfærdeligt monster, der er ubarmhjertig og helt igennem uforudsigelig.  
 ]]></description><pubDate>Fri, 20 Jan 2012 19:09:54 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Nærhed eller nærvær</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=11</link><description><![CDATA[  Der er ingen tvivl om at jeg vælger nærvær.  
 Demokrati handler i min verden om nærvær. Vi skal som lokalpolitikere være tilgængelige og nærværende. Vi skal også sikrer at argumenter, holdningen og retningen er afstemt lokalt så vi sikrer vækst i  hele  Kolding Kommune.  
 Netop vækst, udvikling af vores samfund er i min kontekst ikke et spørgsmål om der er 31 eller 25 medlemmer i byrådet. Jeg er enig med JV-redaktør Christian Friis Hansen, når han påstår at diskussionen om antallet af byrådsmedlemmer primært har været en dialog mellem byrådsmedlemmerne. Det er i bund og grund naturligt, da det primært handler om demokratiets grundlag lokalt.Vil en reduktion til 25 medlemmer betyde mindre demokrati. Nej tværtimod. De lokale fora vil komme meget mere i spil. Det enkelte byrådsmedlem skal i højere grad være nærværende i alle hjørner af kommunen. At være nærværende betyder også at vi går fra "sognerådets repræsentanter" til at være kommunen lægfolk.  
 Jeg mener en lægmand er en person, som hverken er instrueret eller sagkyndig. En person, der uden faglig baggrund og i folkets tjeneste sætter spørgsmålstegn ved rigets tilstand. Ved at nedbringe antallet af byrådsmedlemmer i Kolding styrkes det almene demokrati. Byrådspolitikerne er positvit tvunget til at virke som lægfolk og overlade sagbehandlingen til embedsværket. Det er ikke bare godt det er også det rigtige. Ved at overlade hullerne i vejen til embedsfolkene sikres også at færre byrådsmedlemmer i højere grad har tiden til at være nærværende på et lidt højere niveau. 
 ]]></description><pubDate>Wed, 18 Jan 2012 16:16:57 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Prioritering er nødvendig</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=10</link><description><![CDATA[  Det er blevet mig forundt at kæmpe danskernes "kamp for et langt og godt liv". Rigtig mange gange i løbet af 2011 har jeg i stille stunder tænkt at det er en stor ære at have fået muligheden for at gøre en forskel. Når jeg samtidig på nærmeste hold ser at rigtig mange i sundhedsvæsen i Region Syddanmark på tværs af sektorer arbejder ihærdigt på at give mennesker i nød håbet tilbage er der endnu en grund til at kippe på hatten. Det giver også energien til at arbejde for at vi i Danmark, Regionen og kommunerne forstår at prioriteringer er nødvendige for at vi kan opretholde en sundhedssektor, der løber hurtigere end nogensinde. Effektivitetskravene har aldrig været højere.  
 I Danmark har vi et Velfærdssamfundet der i høj grad giver en tryg ramme om den enkeltes liv. F.eks. er hospitalshjælp tilgængelig for alle. De sidste mange år med liberal styre både på national og regional plan har i mine øjne sikret at sundhedssektoren stadig har et godt niveau. Blandt andet det liberale syn på at inddrage private aktører medvirke til at nedbringe ventelisterne og giver et positivt og gavnligt sundhedsfagligt løft til gavn for os som patienter og borgere. 
 Meget er lykkedes i 2011. Men vi skal have respekten for at fremtidige generationer har samme sundheds- og velfærdsmuligheder, som vi har. Derfor kan vi ikke lade stå til. Vi skal gå efter at vi prioriterer investeringerne så den enkelte borger får muligheden for at tage mest mulig ansvar for eget liv og handlinger. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 15 Jan 2012 16:32:23 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Uddannelse for livet - hele livet</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=9</link><description><![CDATA[  Vi skal leve af vores viden, derfor skal vi dygtiggøre os hele livet. Vi skal have en grundskole, hvor den enkelte elev er i centrum, hvor lærerne har gode vilkår for kompetenceudvikling. 
 Unge som ældre skal have muligheder for at videre og efteruddanne sig. Der er ganske enkelt fornuft i at sikre borgerne i Kolding får rammerne for at dygtiggøre sig gennem bl.a en god skole, praktikpladser. Det er godt for den enkelte og Danmark 
 Uddannelse er vejen til succes. Vi skal gå efter vækst. Forudsætningen er at vi tilbyde nogle rammer de studerende kan identificere sig med. Studiemiljøerne i regionens uddannelsesmiljøer skal hænge sammen. Vi skal sikre at de studerende fra Danmark og resten af verden helt naturligt vælger at uddanne sig og gerne i region syddanmark. Det er vigtigt at uddannelsesbyerne får opbygget et bæredygtigt miljø, hvor der er sammenhæng mellem studie, fritid og familieliv. 
 ]]></description><pubDate>Mon, 21 Dec 2009 22:49:04 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Den enkelte ældre i fokus</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=8</link><description><![CDATA[  Det vigtigste er, at kvalitet og service er i top. Den enkelte ældre skal være i centrum. Væk med bureaukrati, regelrytterri - ind med pleje i den enkeltes interesse og nærhed. Handler det om de ressourcesvage ældre skal de støttes af plejepersonale, der er fri for regelrytteri. Personalet skal bruge tiden på pleje, omsorg og give værdi for de ældre borgere de servicerer. De ressourcestærke ældre skal have mulighed for at udfolde sig. Tænk sig der er flere der vil blive ældre, de vil blive mere end 100 år. Vi skal sikre at den lokale dansker føler sig nyttig, "ung" så længe det er muligt. 60 år er i dag ikke nødvendigvis en alder, hvor alle ønsker at gå på pension. Det er vigtigt at der tilbydes ordninger, hvor 60+ gør en forskel for det danske samfund. Det er OK at det grå guld nyder livet, spiller golf men det er også vigtigt at vidensgruppen bidrager positivt til det danske samfund. Hvorvidt behandling, forebyggelse, pleje sker i offentlig eller privat regi er for mig ikke så vigtigt. Det vigtigste er at den ældre har det godt og får den behandling der er bedst for netop ham eller hende.  
 ]]></description><pubDate>Sat, 07 Nov 2009 00:07:27 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item><item><title>Vidensstærkt land</title><link>http://iloapp.clauswarming.dk/blog/blog?Home&amp;post=7</link><description><![CDATA[  Danmark skal være det lille storeksporterende vidensstærke land. Danskernes unike evne til at tilegne og formidle viden skal styrkes gennem uddannelse hele livet. Vi skal have fokus på en grundskole/folkeskole i top. Det fortjener det enkelte barn/ung. Det fortjener det danske samfund.  
 ]]></description><pubDate>Thu, 29 Oct 2009 00:03:11 +0100</pubDate><category>Samfundsdebatter</category></item></channel>
</rss>
